Månedsarkiv: december 2014

Min lillebror er ovenud opslugt af dén sorte påhængsmotor!

Vores allerbedste kammersjuk er sin egen chef, og jeg tænker på, om jeg gøre det samme. Han har sin egen butik, & driver handel med tilbehør til motorbåde, såsom f.eks redningsveste. Lige for øjeblikket er afhændelsen af en ny påhængsmotor i hastig stigning. Jeg har set ham arbejde hårdt, så jeg forstår, hvor meget dét fordrer at være virksomhedsejer. Når et dagligdagsliv kan karakteriseres ved den selvstændige livsform, er der ik’ et klart skel mellem arbejde & fritid, af den grund, at grænseskellene mellem dem udviskes. Det har som virkning, at man ingenlunde har fri, fordi man altid vil tage arbejdet med sig hjem til familien. Og det er en problematisk kendsgerning, der gør mig forvirret, og resulterer i, at jeg spekulerer på mine handlingsplaner for mit fremtidige liv. Jeg har jo på nært hold set hvordan, et sådant liv nemt kan blive kolossalt stressende, og min ven er ingen afvigelse.

Jeg har i den grad også visse usikkerheder ved, at jeg slet ej har lokaliseret min passion. Min kæreste elsker bådudstyr, og for hvilken slags påhængsmotor, der er kommet hjem til hans butik. Jeg er bestemt ej interesseret i, om en påhængsmotor er spritny eller gammel. Min ven fortæller tit historier vedrørende den og den påhængsmotor, og jeg kan tyde, at han er helt vild med det pågældende emne. Og afslutningsvis må dét siges at være det vigtigste når det omhandler livet: at finde ud af, hvad du absolut ikke kan undvære, & dernæst indrette sig efter, at du har chancen for at være aktiveret med dét hele livet igennem. Utallige er af den forvisning i hvert fald, at fryden dukker op, ligeså snart, at man udlever ovenstående råd!

Konen og jeg har anskaffet pillefyr og ser frem til at reducere varmeregningen

Varmeomkostningerne nåede astronomiske højder med to stykts kuldskære tøser i huset, der konstant sætter varmen op, når de er nået hjem efter deres skole – så vi arriverer hjem til tropevarme og den åbne dør til haven. ”Jamen så kan Charlie (hunden) løbe ind og ud”, som de fornuftigt plæderer for. Forenet med lidt alvorligere ansigtsudtryk i opdragelsen af de to under, har Agnete og jeg nu brugt fra vores opsparing på et pillefyr. Sådan et skulle halvere vores varmeudgifter. Og kombineret med lidt reform af tøsernes dårlige uvaner med at fyre for spurvene bliver der penge til en charterrejse med dem. Vores aldrende fyr var under alle omstændigheder så træt, at noget nyt var ufravigeligt. Vi har regnet på, at et pillefyr bliver det med hurtigst tilbagebetaling. Og at kælderens nye pillefyr har tjent sig hjem når det har kørt i 2,5 år. Jeg og min kone har købt et almindeligt pillefyr, trods at konen i en periode ble glade ved idéen om at erhverve et pillefyr med pejs. Og brændeovn i dagligstuen ville da være bekvemt, men opbygningen af huset er desværre ikke bygget til brændeovn. Derimod ejer familien i dag et styk pillefyr, der selvsagt kræver rengøring og skal stopfodres med træpiller jævnligt, men ellers er bedre for miljøet og og (så vidt undertegnede kan læse mig til) giver ren forbrændingsproces. Desuden er konen og jeg i gang med at interessere os for at shoppe de førsteklasses træpiller til vores fyr uden for meget smulder i. Jow jow. Hvad vi dog ikke begynder at interessere os for nu vi er voksne – fx kunsten at tale ungerne til, at de skal få jobbet med at ordne det pillefyr hver uge.